Sommerhøjskole 31. juli | Steges 750 års Købstadsjubilæum
443
events-template-default,page,page-id-443,qode-social-login-1.0,qode-restaurant-1.0,woocommerce-no-js,ajax_fade,page_not_loaded,,select-theme-ver-4.2,header_top_hide_on_mobile,wpb-js-composer js-comp-ver-5.5,vc_responsive

Hvad

SOMMERHØJSKOLEN 2018 – Program for tirsdag d. 31. juli

10.00-11.30   Foredrag:

HYLDEST TIL STEGE KØBSSTAD v. Hans Erik Skaaning

Pensionist, slægtforkning og skribent

Købstadsidyl – kendte og mindre kendte personer og steder i Møns hovedstad, Stege – & forstad. Glimt fra dagligdage og festlige stunder henover en periode fra 1800-tallet frem til 1966. Tiden fra før verden gik af lave. Enkelte glorværdige fodboldminder er svære at komme udenom!

11.30-12.00   Pause-  der kan købes kaffe

12.00    Koncert:

ROMANTISK ORGELMUSIK FRA DANMARK OG TYSKLAND v. Sven Verner Olsen, orgel

Sven Verner Olsen blev uddannet privat hos Esther Vagning og Finn Viderø 1977-1984 og derefter ved Det kongelige danske Musikkonservatorium, København med Kirkemusikalsk Diplomeksamen i 1990 og debuterede i 1992 fra DKDM’s Solistklasse. Sven Verner Olsen har været organist i folkekirken siden 1978 – og fra 2012 ved Jesuskirken i Valby. Ved siden af sit embede har Sven Verner Olsen en omfattende koncertvirksomhed som orgelsolist. Hovedvægten ligger på det fransk-romantiske repertoire, men også J. S. Bach, dansk romantik og Carl Nielsen indgår i repertoiret. CD’en ”Widor in Valby” indspillede Sven Verner Olsen i 2015 på Jesuskirkens berømte Cavaillé-Coll-orgel. I “Bach og Bibelen” samarbejder Sven Verner Olsen med skuespilleren Ditte Gråbøl i et program, vekslende mellem bibeltekster og orgelværker af Bach.
Ved koncerten i Stege Kirke spiller Sven Verner Olsen værker af danske Hartmann, Heise og Matthison-Hansen, tyske Mendelssohn, franske Gigout og Widor.

OM SOMMERHØJSKOLEN 2018

En kronologisk historiefortælling efterfulgt af tilsvarende koncert. 6 tirsdage sammenfaldende med Stege handelsstandsforenings velbesøgte tirsdagsmarkeder. Byen summer af liv med boder, forlystelser, underholdning og god mad. En mærkbar kontrast mellem en levende, moderne by og det middelalderlige centrum omkring Kirken, hvor roen indfinder sig ved at lytte til foredrag og orgelkoncert.

Hvornår

Tirsdag 31. juli, kl. 10 – 13

Hvor

Stege Kirke
Kirkepladsen 1,
4780 Stege
Find vej
se kort

Entré

Fri entré

Arrangør