Sommerhøjskole 10. juli | Steges 750 års Købstadsjubilæum
443
events-template-default,page,page-id-443,qode-social-login-1.0,qode-restaurant-1.0,woocommerce-no-js,ajax_fade,page_not_loaded,,select-theme-ver-4.2,header_top_hide_on_mobile,wpb-js-composer js-comp-ver-5.5,vc_responsive

Hvad

SOMMERHØJSKOLEN 2018 – Program for tirsdag d. 10. juli

10.00-11.30   Foredrag:

KIRKE , SILD OG BORG v. Annie Jæger

Kulturguide og  foredragsholder

Kirke, sild og borg, disse tre ting hænger uvægerligt sammen.  Kirken blev bygget i

1200-tallet af borgens daværende lensmand Jacob Sunesson, og i farvandene rundt om Møn samt i Ørsund og i Østersøområdet var der enorme sildestimer. Disse sild skulle fiskes, klargøres og transporteres  til mange forskellige steder. Dette krævede arbejde af mange mennesker, hvorfor Møns  befolkning i disse tider øgedes væsentligt. Dette bevidnes glimrende i den nuværende Stege kirke, som pga befolkningstilvæksten har undergået adskillige om- og tilbygninger.

11.30-12.00   Pause-  der kan købes kaffe

12.00    Koncert:

OG EVIGHEDEN INDENFOR EN TIME Clara Guldberg Ravn, blokfløjter

”Og evigheden indenfor en time” Titlen er et citat fra William Blakes digt om, hvorledes man kan se og mærke det helt store i det mindste; hvordan man kan se hele verden i et sandkorn, og hvordan man kan mærke evigheden inden for en time. W. Blake fanger med dette digt også musikkens væsen. Musik kan belyse livets store sider på ganske kort tid. Clara Guldberg Ravn modtog i 2008 Jacob Gades Talentpris. I 2010 var Clara Guldberg Ravn finalist og vinder af Publikums prisen i Øresunds Solistkonkurrence.

Clara Guldberg Ravn er født i Danmark. Har boet 5 år i Stockholm, hvor hun har færdiggjort sin uddannelse på Kungl. Musikhögskolan. Clara Guldberg Ravn er desuden uddannet på Conservatoire National Supérieur Musique et Danse de Lyon. Clara Guldberg Ravn vil bl.a. spille musik af Jacob van Eyck, Johann Sebastian Bach, Georg Phillip Telemann, Ruohei Hirose, Andriessen.

OM SOMMERHØJSKOLEN 2018

En kronologisk historiefortælling efterfulgt af tilsvarende koncert. 6 tirsdage sammenfaldende med Stege handelsstandsforenings velbesøgte tirsdagsmarkeder. Byen summer af liv med boder, forlystelser, underholdning og god mad. En mærkbar kontrast mellem en levende, moderne by og det middelalderlige centrum omkring Kirken, hvor roen indfinder sig ved at lytte til foredrag og orgelkoncert.

Hvornår

Tirsdag 10. juli, kl. 10 – 13

Hvor

Stege Kirke
Kirkepladsen 1,
4780 Stege
Find vej
se kort

Entré

Fri entré

Arrangør